Kvinde der vil have ny seng

En seng af en god kvalitet koster penge. Og er det ikke det, du har flest af lige for tiden, så kan det have meget lange udsigter, inden du får råd til at købe dig en.

Har du svært ved at vente på, at det skal komme til at ske, så er der faktisk en anden måde at gøre det på, som kan fremskynde sagen betydeligt

Køb din nye seng på afbetaling

Hvis alternativet er, at du ikke får råd til at købe en god seng før om minimum fem år, så kunne det være en glimrende ordning for dig at købe sengen på afbetaling.

Det betyder så, at du kommer til at nyde din seng, imens du betaler af på den – i stedet for at gå og vente og lægge mønt på mønt.

Kom hurtigere til at få dine sengedrømme opfyldt ved at få lavet en afbetalingsordning. Du kan læse mere om hvor vigtigt det er med en god seng her.

Del betalingen op i mindre bidder

Tænk på, hvor mange år du kan have en seng af en god kvalitet. Den er jo netop lavet med henblik på at kunne holde i årevis.

Og hvis du så deler dens pris op i antal år og antal måneder, så vil du nå frem til et resultat, der siger, at det faktisk ikke er så dyrt endda. Så bliver det til en ganske rimelig månedlig pris for at sove kongeligt.

Når nu du ikke lige har så stort et rådighedsbeløb, så er det ganske fint at dele regningen op i mindre og mere overskuelige portioner.

Dit afdrag skal være realistisk

Hvis dit budget er meget stramt, så er du nødt til at betale så lidt som muligt af på din gæld. Det skal jo gerne være sådan, at du kan klare det månedlige afdrag, uden at det bliver alt, alt for stramt.

Det betyder jo så, at du kommer til at afdrage på din seng i virkelig lang tid, men du er altså nødt til at sætte tæring efter næring.

Til gengæld har du en skøn og komfortabel seng at sove i i mange år.

Der er flere muligheder for finansiering

Der er flere, der gerne vil tilbyde dig enten et lån eller en afdragsordning. Det kan både være låneudbydere eller firmaer, der sælger senge.

Her er det meget vigtigt, at du ser dig virkelig godt for. Selv om du er meget forhippet på at få din favoritseng hjem at stå i dit soveværelse, så bør du lige slå lidt koldt vand i blodet og nærlæse de mange tilbud om finansiering, der byder sig til.

Først og fremmest skal du gøre dig klart, hvor meget det koster dig i oprettelse, gebyr og renter. Nogle tilbyder en helt omkostningsfri ordning, nogle af disse har alligevel nogle mindre tydelige udgifter forbundet med tilbuddet.

Andre kræver mere åbenlyst nogle gebyrer og renter, men kan måske tilbyde dig en længere afdragsperiode.

Dernæst skal du være opmærksom på, hvor meget du skal betale om måneden. Det skal der være plads til i dit budget.

Læs flere tilbud godt igennem, inden du accepterer et tilbud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *